Tirsdag 2. april lancerede Danske Medier en stor kampagne for de journalistisk redigerede medier. Flere end 220 medier bragte i perioden frem mod folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet kampagnens annonceelementer i trykte og digitale udgivelser og i radioen. Initiativtager til kampagnen er Danske Medier, der repræsenterer de private publicistiske medier.

 

God journalistik dækker flere sider.

I et velfungerende demokrati er oplysning til borgerne om samfundet af afgørende betydning.

Og netop i disse måneder står vi borgere i Danmark over for to afgørende valg. Et valg til Folketinget og et valg til Europa-Parlamentet.

Både partier, virksomheder og alle mulige andre vil gerne bestemme, hvem der bestemmer i Danmark. Og på de sociale medier kan der købes ukritisk taletid til det meste. I udlandet har vi set forsøg på, at de frie valg bliver påvirket gennem de sociale medier. Den frygt deles herhjemme både af efterretningstjenester og politikere.

Derfor er der brug for journalistisk redigerede medier. Medier, der har en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet. Medier, der ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar.

Medierne er bestemt ikke ufejlbarlige. Vi laver fejl, men vi har også viljen til at rette dem og uanset hvor godt vi skriver, så fraskriver vi os ikke ansvaret.

På denne side kan du læse mere om medlemmerne af Danske Medier. Du kan læse om forskellen på sociale og journalistiske medier og hvorfor vi har igangsat en historisk stor kampagne for de journalistisk redigerede medier i Danmark.

Vi ønsker dig et godt valg.

Danske Medier:
– Oplysning til borgerne

Der er forskel på sociale og journalistiske medier.

Et sundt demokrati har brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål
Mange danskere har i dag sociale medier som væsentligste nyhedskilde. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først. Derfor er der brug for medier med et mere oplysende end kommercielt formål. Medier, der tjekker fakta, er kritiske og belyser flere sider.

Der er forskel på journalistiske og sociale medier
Sociale medier redigeres af algoritmer, der udvælger og sorterer indholdet ud fra brugerens interesser og likes. Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.

Journalistiske medier tager ansvar og kan stilles til ansvar
På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl. Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Som borger kan man klage, hvis man oplever at blive behandlet unfair af medierne. Netop muligheden for at klage og stille medierne til ansvar adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.

Medier tilmeldt Pressenævnet tager ansvar for indholdet.

Vi tager ansvar for vores indhold

Tirsdag 25, maj lancerede Danske Medier en ny mærkningsordning for foreningens medlemmer. 

Med mærkningsordningen ønsker Danske Medier at give vores medlemmer en mulighed for at synligøre det ansvar, som de tager hver eneste dag.

Flere danskere bruger de sociale medier som nyhedskilder, men det er tjenester, som ikke tager ansvar for det de publicerer.

Derimod tager de journalistiske medier ansvar for det indhold, de bringer. På de journalistisk redigerede medier er der ansat en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl.

Læs mere om mærkningsordningen på Danske Mediers hjemmeside.

 

 

Misinformation gennem sociale medier.

Bliver valget påvirket?

Vi ved fra udlandet, bl.a. USA og Frankrig, at der er gjort forsøg på at påvirke de frie valg med misinformation gennem sociale medier. Dele af disse negative kampagner og spredning af falske nyheder udspringer fra aktiviteter i Rusland. Det er denne frygt, som herhjemme har fået både regeringen, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste til at advare mod, at udenlandske interesser via de sociale platforme måske vil forsøge at påvirke danskernes stemmeafgivning.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen:

”Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden. Jeg er ikke så nervøs for selve valghandlingen og optællingen af stemmer herhjemme, for der har vi et robust system, der er svært at hacke så at sige. Men vi har set, hvordan Rusland har blandet sig i demokratiske valg i USA og Frankrig. Hvilken indflydelse det har haft, kan vi kun gisne om. Men det må aldrig ske i Danmark.”

 Kilde: Pressemeddelelse, Forsvarsministeriet, 7. september 2018 

Dear Mr. Zuckerberg,

Annonce i The Washington Post

Danske Medier har tirsdag 9. april inviteret Facebooks stifter Mark Zuckerberg til Mediernes Årsdag 7. maj for at debattere de sociale mediers rolle i samfundet. Invitationen er både sendt direkte til stifteren og indrykket som en annonce i The Washington Post.

Danske Medier har valgt at invitere Mark Zuckerberg via The Washington Post, fordi Facebook-stifteren selv via den traditionsrige avis har rakt ud efter dialogen og debatten om techgiganternes rolle i et voldsomt forandret medielandskab.

Og som vi skriver i indrykningen: Vi tror på, at en god gammeldags avisannonce vil nå sin modtager.

Læs om invitationen her.

Om kampagnen

Flere end 200 medietitler på tværs af ugeaviser, lokalaviser, fagmedier, specialmedier, dagblade, magasiner, netmedier og lokalradioer bringer kampagnens annoncer i perioden frem mod folketingsvalget. I trykte og digitale udgivelser, i radioen og på sociale medier. Danske Medier og foreningens medlemmer er fælles afsender.

Med kampagnen ”Flere sider” ønsker Danske Medier at sætte fokus på mediernes betydning i et demokratisk samfund og forskellen på journalistisk redigerede medier og sociale medier.

Omdrejningspunktet er det kommende folketingsvalg og budskabet er, at ansvarlig journalistik er med til at sikre, at danskerne får et mere oplyst grundlag for at sætte deres kryds.

Om de danske medier.

Medier, der dækker hele Danmark og hele livet.

Danske Medier er en forening for journalistiske medier. Vi står bag næsten 300 medlemmer, der dækker hele det publicistiske område.

: Lokale og regionale dagblade, lokale ugeaviser og lokale radio- og tv-stationer, der leverer information og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i nærområdet.

: Magasiner, tidsskrifter, fagblade og specialmedier med fokus på alt fra viden og livstil til særlige fagspecifikke områder.

: Landsdækkende dagblade, aviser og netmedier, der blandt andet sætter dagsordener fra ind- og udland i perspektiv.

Alle er de journalistisk redigerede medier og drevet af at give oplysning til læserne, lytterne og seerne.

Danskernes medieforbrug.

Sociale medier er en betydelig faktor i danskernes nyhedsforbrug. 
55% af danskere mellem 18-24 år bruger sociale medier som nyhedskilde.
45% af danskere mellem 18-55+ år bruger sociale medier som nyhedskilde.

Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2018, figur 5.

Tillid til nyhedsmedier, sociale medier og søgemaskiner. 
Få danskere har tillid til sociale medier og søgemaskiner. Kun 12 pct. er enige i, at man kan have tillid til de nyheder, man har fået fra sociale medier. Højest er tilliden til de nyhedskilder, som man selv anvender. 62 pct. er enige i udsagnet om, at man kan have tillid til de nyhedskilder, man anvender til daglig.

Kilde: Danskernes brug af Nyhedsmedier 2018, figur 12.

Hvilke nyhedshistorier ser brugeren på Facebook?

Hvordan tages de fleste af de individuelle beslutninger om, hvilke nyhedshistorier brugere får at se på Facebook?

0 %
(kun) af danskerne er vidende om, at nyhedsudvalget i deres Facebook-newsfeed foretages af algoritmer
33

Kilde: Reuters Institute Digital News Report 2018 & Danskernes brug af Nyhedsmedier 2018, figur 22.

Hvem er
Danske Medier?

Danske Medier er en brancheorganisation for de private danske medier. Vi kæmper for de journalistisk redigerede medier, det frie ord, den frie uafhængige presse og sunde rammevilkår for mediebranchen.

I Danske Medier står vi bag næsten 300 medievirksomheder, som har det til fælles, at de ønsker at give borgerne information, indblik, baggrund og nyheder. Det er blandt andet regionalaviser, lokalaviser og lokalradioer, der leverer information og har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i nærområdet. Det er fagblade og specialmedier, der leverer unikke informationer om særlige fagspecifikke områder. Det er magasiner, der har fokus på bl.a. viden og livstil. Og det er landsdækkende dagblade, aviser og netmedier, der blandt andet sætter dagsordener fra ind- og udland i perspektiv.

I Danske Medier rådgiver og støtter vi vores enkelte medlemsvirksomheder i deres hverdag. Vi forhandler og rådgiver i alle de forhold, der er relevante for en medievirksomhed.

Vi indsamler, analyserer og formidler fakta og tal, der danner grundlag for vores medlemsvirksomheders daglige forretning. Fx i form af læser- og lyttertal, overordnede trends eller branchespecifikke indsigter.

Vi tilbyder en bred vifte af arrangementer og uddannelsestilbud, der er relevante for ledere og medarbejdere i mediebranchen. Vi mener, at journalistisk redigerede medier er en afgørende forudsætning for et sundt og mangfoldigt demokrati og samfund. Derfor arbejder vi hver dag for at sikre vores medlemmer og branchen de bedst mulige betingelser for at levere oplysende journalistik.